Mřrdalshreppur

Efnisyfirlit

FrÚttir / ß d÷finni

Stjˇrnkerfi­

Nßtt˙ran

>

Sagan

Fer­a■jˇnusta

Myndir

Reynisdrangar

 

 

 

 

 


 
 
 
  Sagan
Kyngim÷gnu­ nßtt˙ra - ■jˇ­s÷gur og sagnir

Samantekt Sigr˙nar Lilju Einarsdˇttur vegna ßtthaganßmskei­s FrŠ­slunets Su­urlands vori­ 2005


HÚr a­ ne­an er samantekt Sigr˙nar Lilju Einarsdˇttur af helstu ■ßttum ˙r s÷gu MřrdŠlinga.

Landnßmi­
═ Landnßmabˇk getur um einn fyrsta b˙sta­ norrŠnna manna ß ═slandi Ý Hj÷rleifsh÷f­a me­ komu Hj÷rleifs Hrˇ­marssonar, fˇstbrˇ­ur Ingˇlfs Arnarsonar, Ý upphafi landnßms.
Nßnar...

LÝfshŠttir og kj÷r
S÷kum smŠ­ar og einangrunar var Mřrdalurinn eitt af fßtŠkari hÚru­um landsins og ekki sÝst fyrir ■Šr sakir a­ a­eins lÝtill hluti ßb˙enda voru sjßlfseignarbŠndur. Flestar jar­ir voru klausturjar­ir sem sÝ­an ur­u konungseign vi­ si­breytingu 1550 og var ■orri bŠnda fßtŠkir leiguli­ar. TÝ­arfar reyndist oft ˇhagstŠtt og Ýb˙ar sveitarinnar mun berskjalda­ri fyrir nßtt˙ru÷flunum. Fˇlk bjˇ mun ■Úttar saman en Ý dag og voru ˇsjaldan margar hjßleigur vi­ hverja j÷r­.
Nßnar...

Hamfarir og har­indi
NßlŠg­in vi­ uppt÷k Skaftßrelda ßri­ 1783 var MřrdŠlingum ekki til hagsbˇta, hva­ ■ß ÷­rum landsm÷nnum. Hi­ gÝfurlega gjˇskufall var­ til ■ess a­ skepnufellir var mikill og grasbrestir gÝfurlegir ■ar sem eiturgufur og ÷nnur ˇefni spilltu ÷llum for­aheimtum a­ svo geti kallast. Tali­ er a­ um 70 % alls h˙sdřrab˙sstofns hafi­ falli­ ß ■essari varg÷ld Ýslenskra hamfara og ur­u ˇfarirnar alls fimmtungi ■jˇ­arinnar a­ aldurtila
Nßnar...

Undanfari bygg­ar
S÷kum erfi­ra samgangna reyndist torfŠrt fyrir bŠndur a­ sŠkja sÚr bjargir annars sta­ar, sÚr Ý lagi ■ar sem verslunarsta­ir Ý austri og vestri voru langt undan. Einkum sˇttu MřrdŠlingar verslun a­ Eyrabakka Ý austri og a­ Papˇsi Ý vestri og var ■vÝ um langan veg a­ fara yfir ˇbr˙u­ v÷tn og ey­isanda. Ůegar hart var Ý ßri var enn erfi­ara fyrir MřrdŠlinga a­ leggja upp Ý slÝk fer­al÷g a­ oft reyndist ■eim ÷r­ugt a­ sŠkja sÚr bj÷rg Ý b˙. Ůa­ var­ ˙r a­ raddir um nßlŠgari verslunarsta­i ur­u Š hßvŠrari.
Nßnar...

Upphaf verslunar
┴ri­ 1883 hˇfu ■eir VÝkurbŠndur, Halldˇr Jˇnsson, Su­ur-VÝk og Ůorsteinn Jˇnsson, Nor­ur-VÝk, a­ panta v÷rur frß Bretlandi og seldu ■eir v÷rur sÝnar heima fyrir. Hjß ■eim gßtu fßtŠkir bŠndurnir nřtt gjafafÚ ■a­ sem ■eim ßskotna­ist og er hÚr kominn fyrsti vÝsir a­ verslunarrekstri Ý VÝk. HÚr voru ß fer­inni stˇrhuga bŠndur og miklir frumkv÷­lar og ßtti ■etta frumkvŠ­i ■eirra eftir a­ lei­a af sÚr frekari bygg­armyndun Ý VÝk.
Nßnar...

Bygg­a■rˇun, atvinna og fÚlagsmßl
Bygg­ tˇk a­ myndast Ý kringum hina nřju atvinnuvegi, verslun, upp- og ˙tskipun ßsamt ˙trŠ­i frß VÝk. ┴ri­ 1896 flutti flyst fyrsti MřrdŠlingurinn ß m÷lina en ■a­ var Einar Hjaltason frß Stˇru-Hei­i og kona hans Ingibj÷rg Sigur­ardˇttir og bjuggu ■au ■ar frß 1896 til 1913. Uppfrß ■vÝ tˇk a­ fj÷lga Ý VÝkinni jafnt og ■Útt og ßri­ 1905 eru Ýb˙ar taldir 80 og heimilin ■rettßn.
Nßnar...


Anna­ efni:

Fangam÷rkin frß 1755 n˙ or­in sřnileg Ý Selinu - Grein MBL. frß 28. oktˇber 2006
Nßnar...

 

Gamlar Myndir

VÝk





 

Upplřsingar um eldst÷­ina

Upplřsingar fyrir
fer­amenn


Upplřsingami­st÷­ Su­urlands
Upplřsingami­st÷­
Su­urlands